Woodstock'69 - en hyldestkoncert

kl. 21.00 i Slagelse Musikhus
200,- kr plus gebyr-  stå eller sid på gulvet som i '69
Garderobe: 20,- kr.

Klik og køb billetter her:
ticketmaster- billetterne kommer i salg snarest muligt.

Woodstock '69 - en hyldestkonccert.
I 2019 er det 50 år siden, at 450.000 menesker samledes foran en scene på en mark et par timer nord for New York, og én af vor tids største kulturelle begivenheder blev en realitet - WOODSTOCK festivalen i 1969.
Det skal fejres !!
Det er derfor en stor fornøjelse at kunne præsentere WOODSTOCK ’69 - en hyldestkoncert med en række af landets bedste musikere.
Se denne lille video smagsprøve:

Tag med på en stemingsfuld rejse tilbage i tiden og mærk ånden og musikken fra én af historiens vigtigste musikalske milepæle.
Ikoner som Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival & Crosby, Stills & Nash var blandt dem der stod på scenen i løbet af de 3 dage festvalen varede. WOODSTOCK satte dybe musikalske spor i eftertiden. Festivalen står som et lysende monument over den innovative og legelystne ånd, som prægede 60ernes eksperimenterende musik. På få år gik musikken fra Buddy Holly, Elvis og Hank Williams til Jimi Hendrix, The Who og The Band.

WOODSTOCK festivalen foregik mens Vietnamkrigen endnu var på sit højeste i en tid præget af kold krig, våbenkapløb og raceopgør på den ene side - frisind, blomsterbørn og “The Summer of Love” på den anden. Festivalen anses for at være et af højdepunkterne i ungdomsoprøret og hippiebevægelsens opgør med de daværende samfundsstrukturer. Herhjemme affødte sen-60ernes kulturelle nybrud bl.a. studenteroprøret i ’68, kønskampen i 70’erne samt grundlæggelsen af Christiania og Roskilde Festival.

Bag koncerten står en perlerække af musikere, som publikum muligvis vil genkende fra bl.a. Celebrating The Last Waltz, Zenobia og Rasmus Madsen Trio. Hver for sig har de spillet med de fleste prominente navne på den danske musikscene, deriblandt Poul Krebs, Johnny Madsen, Peter Belli og Chief1.

Bandet består af:
Louise Støjberg: vokal
Signe Juhl: vokal
Rasmus Madsen: vokal & guitar
Martin Rauff Nielsen: vokal & guitar
Casper Mikkelsen: trommer
Niels Kvist: bas
N.O. Thorning: keys
Johan Bylling Lang: saxofon
Bjarke Nikolajsen: trompet
Til toppen
mail-icon
fb-icon