Americana Sessions (5)

kl. 20.00. Badeanstalten, Slagelse Musikhus
100,- kr. plus gebyr. Unumr. siddepladser (Stjernekoncert! - køb Stjernekort og kom ind for 50,- kr.)
Garderobe: 20,- kr.

Klik og køb billetter her:
ticketmaster

Americana Sessions (5)
Den 5. i koncertrækken Americana Sessions, hvor dejlige MC Hansen og hans band The Sentimentals inviterer amerikanske musikalske venner på turné og forvandler en kedelig hverdags aften til en lækker oplevelse.

Men denne gang er vi ekstra stolte af at præsentere at vi har ikke mindre end 2 topaktuelle prisvindere på scenen: MC har nemlig inviteret den sanger og sangskriver Natasja Lee Dickinson med på scenen.  Natasja er vinder af den prestigefyldte Årets Helge Pris 2018, som blev uddelt i Korsør i maj.
Og MC modtog i foråret en Danish Music Award Folk som Songwriter of the year 2017. 

Bonus info:
Natasja Lee Dickinson er sanger, sangskriver, foredragsholder, og blandt andet modtager af en award i Texas med titlen ”Outstanding acoustic artist of the year” I august 2015.
Hendes repertoire er en blanding af egne numre og covernumre, som har det til fælles at de alle fortæller en historie om mennesket i forskellige og ofte svære situationer i livet.

Musikken har rødder i folk og country med en snert af pop, og bliver fremført med indlevelse i egne fortolkninger. Sangene er hovedsageligt på engelsk, men i ny og næ indsniger der sig danske sange.

Hør lidt af musikken her: 
Little Wonder
En sang om kærlighed, og det at man kan være stærk, hvis man tør at være sårbar.
Sangen bliver på nuværende tidspunkt spillet på en række danske lokalradioer, og er også nået ud til en række udenlandske radiostationer.

Living on the street
En hyldest til de danske Hus Forbi sælgere, og en del af hendes projekt – Giv avissælgerne et måltid mad.
Sangen er blandt andet blevet kåret som månedens sang på TD1 radio i Skotland, ligeledes er den blevet kåret som bedste Folk/singer-songwriter sang i september måned 2015 på et musikagentur i Los Angeles.
Sangen er blevet spillet på DR, danske lokalradioer, og på en del udenlandske radiostationer.

Ud over egne sange spiller Natasja også enkelte covers , bl.a.
Peter sommer - Tigger
Dolly Parton - Jolene
Janis Joplin - Me and Bobby Mcgee

Til toppen
mail-icon
fb-icon