Entré: 175,- kr plus gebyr.
Pris i døren: 195,- kr.

Soul & Blues i verdensklasse!
Mike Andersen har netop udgivet sit 4. album og er strøg direkte ind som nr. 8 på den officielle albumliste. Lørdag d. 22. september kan han opleves live på Badeanstalten.
Mike Andersen satte sine første fodspor på den danske blues- og soulscene med albummet "My Love For The Blues" i 2002, og siden da har han vist en konstant vilje og vision om musikalsk udvikling. Hans kærlighed for specielt soulmusikken har i løbet af årene skinnet mere og mere igennem, og den passion foldede sig flot ud på hans gennembruds-album "Echoes" fra 2010. Albummet modtog 5 hjerter i Politiken og blev stemt ind på en flot 10. plads af P4's lyttere, som et af årets mest betydningsfulde albums, såvel som det blev nomineret til hele 3 DMA priser i 2011.
På sit nye album har 35-årige Mike Andersen arbejdet og indspillet intenst sammen med en næsten helt ny musikalsk besætning, bestående af en række af de musikere fra det århusianske musikmiljø, som han selv har beundret gennem årene. Det er derfor en stor glæde for Mike at disse musikere har tilsluttet sig hans band og har bidraget med ny inspiration og en ny sound.
Live består bandet af:
Mike Andersen – Vokal/Guitar
Johannes Nørrelykke – Guitar/Kor
Kristian Fogh – Keys
Kristian Kold – Bas
Jens Kristian Dam - Trommer



